Læs min mormors ferieberetning

Jeg har opdateret siden om min mormor Poula, født Johannessen. Hun som blev født d. 17. april 1909 i Woltersgade i København. Min mormor var sød og rigtig sjov at være sammen med. Hun betød utrolig meget for mig. Der var næsten altid “fest”, der hvor hun var. Om det var hjemme i lejligheden på Wittenberggade på Amager eller senere på hendes stue på diverse sygehuse. Min mormor fik desværre leverbetændelse, og det prægede de sidste år af hendes liv meget med utallige hospitalsbesøg. Men hun bevarede humøret næsten til “det sidste”. Hun døde d. 6. august 1980 i Vordingborg (langtidsmedicinsk afdeling på Sygehuset).🌹

Jeg tilbragte mange ferier sammen med hende og “min morfar” Preben. Vi turede Jylland tyndt i ferierne i morfars folkevogn, der var opkaldt efter min oldefar Viggo. Preben de Neergaard var ikke min biologiske morfar, men det betød ikke noget. Han var også utrolig sød overfor mig. (Min biologiske morfar hed Poul Winther – 1906 i Randers – døde i 1951) Mindes mange sommerferie i lejligheden i Wittenberggade, hvor jeg drak Jolly cola og så Wimbledon på TV i timevis. Min mormor gættede fx krydsogtvær og røg Belman cerutter (røgen generede mig faktisk ikke). Det var så hyggeligt. Min morfor tog altid fotos. De er skønne at kigge på i dag. Flere kæmpe store albums med minder🥰

Læs videre på min mormors side

Scroll to Top