gudelig vækkelse og Grundtvig
Hyldest til gudelig vækkelse, Grundtvig og mine forfædre/mødre.
Dette er en hyldest til mine forfædre, som med deres liv og handlinger har været med til at ”vise vejen” og give mig, min familie og mange andre i Danmark nogle vigtige og grundlæggende værdier. Vigtigst af alt: næstekærlighed og respekt for sine medmennesker. Vægte uddannelse og læring højt, fx med højskoleophold, hvor man deltager i et fællesskab og drøfter forskellige emner. Vigtigheden af engagere sig og deltage aktivt fx i samfundsdebat og foreningslivet og det på en respektfuld måde. Jeg har personligt lært meget af at være på højskole i min ungdom, hvor jeg var på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Senere har jeg været aktiv i både håndbold- og fodboldforeninger både som aktiv og som medlem af diverse bestyrelser. Det har ikke altid være nemt, men det har i hvert fald været lærerigt. Jeg er sikker på, at mine forfædre har været præge mig.
Min beretning omhandler mange fremsynede og aktive mænd fra min slægt. Kvinderne skal hyldes for det kæmpe arbejde, de udførte i hjemmet og på gårdene. Jeg begynder med min oldemor Birgitte Charlotte Larsen. Hun skriver til sin søn på 17 år, min farfar, Jens Aage i 1916, da han lige er kommet på gymnastikhøjskolen i Ollerup: ”jeg kan forstå, at du er glad for at være på højskolen. Den tid, du tilbringer der, skulle du også rigtig have gavn og glæde af. Ikke alene i vinter, mens du er på skolen, men også for hele livet. Så du må rigtig lytte til de gode ord, der bliver fortalt jer, så det kan slå rod hos dig – og efterhånden vokse. Ja, min dreng. Jeg vil ønske alt godt for dig, at du må blive god og retsindet og ædel i al din færd:
Min farfar lyttede heldigvis og blev det hele. Der er mange mandlige aner, der har taget ”en for holdet”, men stærkt står også min oldemor Birgitte. Jeg har læst over 100 breve, som hun og familien i Ebbeskov har skrevet til min farfar, mens han var ude og tjene på Fyn og var på Ollerup Gymnastikhøjskole i perioden fra 1916 – 1922. En helt utrolig kærlig familie, der ser meget op til deres søn og venter på, at han kommer hjem og overtager gården. Det gjorde Jens Aage i 1922, men det blev ikke landbruget, der kom til at fylde i hans liv. Det blev interessen for samfundet og foreningslivet
Vi begynder fra begyndelsen..
Men vi begynder med min tip-tip-tipoldefar Kristian Leonhard Larsen, som blev grebet af gudelige vækkelser. Det lyder noget ekstremt. Men de gudelige samlinger , som var en form for folkelig pietisme/fromhed, bredte sig i Danmark fra sidste halvdel af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet. De fik faktisk stor betydning for udformningen af grundloven i 1849, hvor ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed blev indført. Det var før 1849 ikke lovligt at forsamles og drøfte sin tro uden for kirken, før grundloven blev indført. Friheden og til selv at vælge kirke og skole kom til at spille en stor rolle i min slægt efterfølgende. Frihedstrangen blev hjulpet på vej af, at stavnsbåndet var blevet ophævet (1788-1800). Udskiftningen, som var en nyfordeling af jorde, har også spillet en stor rolle. Her gik man fra fællesdrift til, at bønderne kom til at dyrke deres egne jorde. Bøndernes selvstændighedstrang bredte sig ud til alle områder af livet. Min fødegård i Ebbeskov var fæstegård under Vemmetofte Kloster frem til 1856, hvor den blev solgt fra ved en auktion.
Teologen, forfatteren, digteren N.S.F. Grundtvigs tanker fik stor betydning for dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler, frimenigheder og valgmenigheder. Også andelsbevægelsen havde bånd til grundtvigianismen, som han grundlagde. Grundtvig stemte i øvrigt ikke for grundloven i 1849, da den ikke gav kvinder stemmeret. Mange af Grundtvig tanker fik stor betydning for min familie på min fars side og er en rød tråd igennem en stor del af slægten. Grundtvig levede fra 1783-1872.
Her er en mere uddybende fortælling, der mest handler om mænd. Kvinderne førte et noget mere tilbagetrukket liv, men de udførte et kæmpe arbejde i hjemmet og på gårdene. Og de fødte utrolig mange børn. Der var ikke noget galt med sædkvaliteten dengang (smiley).
De Gudelige Vækkelser
Min tip-tip oldefar Kristian Leonhard Larsen (1793-1873), der boede i Orup, blev i starten af 1800-tallet sammen sin ven (og senere svigerfar) smeden Jørgen Isaksen fra Tystrup ramt af denne gudelige vækkelse. Selvom det ikke var lovligt, samlede folk sig i såkaldte gudelige forsamlinger. Det var ikke et oprør imod religionen; men mod statskirken. I starten var Grundtvig skeptisk over for vækkelserne, men han støttede deres ønske om selv at kunne fortolke biblen.
Vækkelsen blev ført til Faxe og Præstø-området af fiskeren Jacob Hansen fra Bisserup ved Næstved. Han var blevet vakt af den kristelige vækkelse via Holsteinborg Gods ved Skælskør. Han rejste rundt og holdt vækkelsesmøder. Kristian Leonhard Larsen og Jørgen Isaksen blev interesserede og opsøgte hans møder. Og de blev venner med vækkelsespræsten Pastor Villemoes fra Herfølge Kirke ved et tilfælde. En aften hvor det var et forfærdeligt uvejr, søgte Pastor Willemoes tilfældigt ly i Krageborghuset ved Orup, hvor Kristian boede. Herefter besøgte Kristian, Jørgen og Kristians søn, Lars Kristiansen – min tipoldefar – ofte Herfølge Kirke og hørte Pastor Willemoes prædike.
Pastor Willemoes sluttede sig til “vækkelsesoprøret” i 1837 efter han havde afhørt en person, der var blevet anklaget. Dette gjorde så dybt indtryk på ham, så han holdt gudelige samlinger på nogle søndage i præstegården og andre søndage rundt omkring i området. Her talte både præster, lægprædikanter, heriblandt også min oldefar Lars Kristiansen for 80 – 100 tilhørere – nogle gange op til 200 tilhørere. Der blev også møder i en lille lund på Orup Mark tæt på Hugkrogen 6, hvor Lars boede. Jørgen Isaksen, der elskede at spille violin, blev i øvrigt så grebet af vækkelsen, at han i bogstavelig forstand satte violinen på hylden og rørte den aldrig mere.
De ulovlige forsamlinger var ikke uden risiko for prædikanterne. Nogle af de mest ”vidtgående” prædikanter, fx Niels Jensen, blev mødt med hujen og fik kastet sten efter sig. Det tror jeg dog ikke skete for min oldefar, der efter sigende var en stille og afdæmpet prædikant. Han har dog senere udtalt, at han måske nok havde været lidt for vovet i sine unge dage.
Men det er almindelig anerkendt, at de gudelige forsamlinger var forstadiet til demokrati og den parlementariske virksomhed for den brede befolkning. Lederne af forsamlingsbevægelsen blev siden ofte bondrepræsentanter på stændermøder og senere i rigsdagen.
Min tipoldefar Lars Kristiansen og Ane Margrethe Jørgensdatter
Lars blev gift to gange. Først med Johanne Marie Jørgensdatter som var Jørgen Isaksens yngste datter. Johanne blev syg og døde allerede som 32-årig i januar 1853. De fik ingen børn sammen. Lars blev dog hurtigt gift igen. Det skete i juli 1853 med Ane Margrethe. Hun var Johannes storesøster. Ægteskabet var aftalt med Johanne, inden hendes død. Ane Margrethe og Lars fik over 10 børn sammen. I 1854 som den førstefødte kom min oldefar Jens Kristian Larsen til verden.
Da Lars Kristiansen skulle sende Jens Kristian i skole, var han ikke meget for at sende ham i den almindelige skole i Roholte. I stedet kom Jens Kristian til at gå på i en friskole hos vennen Jens Hansen i Bråby ved Sorø.
Herefter gik Lars i gang med at lægge planer for at etablere en friskole i Roholte Sogn. Orup Friskole stod færdig i 1865. Lars blev formand for friskolen og var det frem til sin død i 1892. Skolen fungerede helt frem til 1962. Lars var en utrolig engageret og aktiv mand og var med: i Sognerådet, i brugsforeningen, forsamlingshuset og sygekassen. Og han var aktiv i oprettelsen af Brøderup Højskole. Han beskrives som ”en pioner og lederskikkelse – en mand hvis ord og eksempel havde magt”. ”Et ydmygt og beskedent menneske”.
I Dagbladet i efteråret 1965 kan man læse en del artikler om Lars Kristiansen og ”Det Åndelige Liv” i Roholte. Lars førte en meget omfattende korrespondance fx med pastor P.A. Ingerslev, der var hjælpepræst i Kongsted og med vennen, Jens Hansen.
Lars rejste en del og ”drev indremissionsgerning”. Han trak sig næsten helt tilbage om lægprædikant, da Pastor Leth kom til Ulse Kirke i 1863. Senere sluttede Lars dog heldigvis til Grundtvigs kirkelige syn – det blev kaldt ”Den lyse kristendom”.
Lars var uddannet hjulmand- og karetmager og havde en temmelig stor hjulmandsforretning, Orup Karet- og Vognfabrik. Lars Kristiansens søn Jakob Larsen overtog senere forretningen. Jakob kørte succesfuldt Orup Vognfabrik videre. Han tog i slutningen af 1900-tallet til Chicago i fem år for at uddanne sig. Og han blev i 1901 gift med Anna Villadsen, der var lærer på Orup Friskole.
Lars Kristiansens familiegravsted på Roholte Kirkegård er i øvrigt stadig bevaret. Det ligger lige til højre, når man går ind på kirkegården.
Min oldefar Jens Kristian Larsen og Birgitte Pedersen
For min oldefar blev N.S.F. Grundtvig blev ”den åndelige vejleder”. På min fødegård hang der nemlig altid et portræt af Grundtvig – lige ved siden af statsministeren.
Jens Kristian og Birgitte benyttede sig flittigt af muligheden for at løse sognebånd til den kirke / præst, de ønskede.
Jens Kristian og Birgitte fik i alt ni børn. De to yngste Ingrid og Alfred blev døbt i Holme-Olstrup Kirke af Pastor Dam. Fem blev døbt i Stevns Frikirke af Pastor Karl Rønne. De sidste to Ingeborg og min farfar Jens Aage, der blev født i 1899, blev døbt i Faxe Kirke efter at Pastor Riemann kom til byen.
Alle børn fik et højskoleophold i deres ungdom. Den ældste Ingrid kom sammen med sine brødre Alfred, Christian og Aksel på Brøderup Højskole. Johannes, Lars og Anna var på Ollerup. Jens Aage på Ollerup Gymnastikhøjskole. Ingeborg gik på Rødkilde Højskole.
Jens Kristian havde selv havde gået på Marielyst Højskole i 1872-1873. Jeg går ud fra, at det er den Marielyst Højskole, som Grundtvig er med til at stifte. Den blev stiftet i 1856 og lå på Nørrebro i København. Den blev opkaldt efter Grundtvigs kone, Marie Toft. Jens Kristian gik også på Askov Højskole fra 1876-1877.
Han var bl.a. medlem af Faxe Sogneråd i 30 år og sognefoged i 27. år. Medstifter af Faxe Bank. Medlem af Præstø Amtsråd 1894-1928. I 1922 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. Jens Kristian var en meget respekteret mand og ved hans død i 1934 blev der rejst en mindesten. Den kan stadig ses på Faxe Kirkegård.
Jens Kristian beskrives som en mand af få ord, men når han talte, så lyttede folk. Det fortælles, at han havde en sort bog i lommen med beløb på, hvad borgerne skyldte i fx skat. Han gik selv rundt og krævede beløbene ind. Hvis han ikke lige kom forbi, så lagde han selv pengene ud.
Hans datter Anna fortæller, at hendes far i egenskab af sognefoged afholdt lille juleaften på Fattiggården i Faxe med stort juletræ. Her fik hun og en søster lov til at deltage i nogle år.
Birgitte styrede gården sammen med den ældste datter Ingrid og de skiftende hjemmeboende sønner. Birgitte serverede morgenmad for Jens Kristian på sengen. Her talte de om og aftalte, hvad der skulle gøres på gården i løbet af dagen, og så stod Birgitte for at få det udført. Hun havde fuldstændig styr på ”kvie nr. 4 og gylt nr. 7” .
Jens Kristian og Birgittes yngste datter, Ingeborg. Ingeborg flyttede efter sine forældres død fra Faxe til Haslev. Her drev hun i over 20 år et indremissionsk pensionat på Troelstrupvej 23. Jeg har dog senere hørt fra min farbror, at det nok ikke var så indremissionsk alligevel. Når Ingeborg fik besøg af sine brødre, sad de nemlig på hendes værelse og spillede kort, drak øl og røg cigarer.
Min farfar Jens Aage Larsen og Asta Olsen
Min farfar Jens Aage Larsen var også en meget respekteret mand og blev afholdt af alle, han kom i kontakt med. Han mødte min farmor Asta hjemme i Ebbeskov. De havde kendt hinanden ”altid”. Asta mistede sin mor som 4-årig og var derfor tit på nabogården Fruervang, hvor hendes noget ældre søster Ella var blevet frue i huset.
Jens Aage fik som ung Ollerup Gymnastikhøjskole i blodet. Han blev uddannet delingsfører, underviste mange gymnastikhold og blev senere formand for Præstø Amts Gymnastikforening i over 25 år.
Hans flotte CV ser sådan ud:
Skatterådsformand (fuldstidsjob), Medlem af Præstø Amtsråd, Formand for Østsjællandske Jernbaners bestyrelse, Formand for Venstrevælgerforening i Fakse i 25 år. Næstformand i “brandkassen”. Næstformand i bestyrelsen for Amtssygehuset i Fakse. Medlem af bestyrelsen for Faxe Bank fra 1962 – 1971. Medlem af skoledirektionen. Medlem af sognerådet i Fakse i ca. 20 år. Medlem af bestyrelsen for Næstved Tidende A/S. Medstifter af Fakse Rotary Klub i 1963.
Han blev i 1963 tildelt Ridderkorset.
Helt utroligt hvad min farfar overkom. Han havde en mandlig sekretær Karlshøj ansat, for ellers var det helt umuligt. Jeg husker ham som barn, når han sad på det lille kontor i min farfar og farmors hus og arbejdede.
Min farfar var en på mange måder meget fremsynet mand, men ingen er perfekt – heller ikke min farfar, fx i forhold til kvinder og uddannelse. Min faster Grethe fik ikke lov til at få en ”rigtig” uddannelse til at begynde med. Men efter at have kæmpet for det, så fik hun dog lov til at uddanne sig til idrætslærer.
I forhold til Grundtvigs tanker om andelsbevægelsen, så var den også fremtrædende på Faxe kanten. I 1954 etablerede min farfar Ebbeskov Andelsstald i samarbejde med tre andre landmænd. Min far blev senere formand for Andelsstalden. Den var i drift helt frem til 1969, hvor den desværre blev udkonkurreret af Andelsmejeriet Rosenkilde. Jeg kan huske fra min barndom, hvor dejligt det var at hente en spand med friskmalket mælk.
Min farfar var sammen med mange andre landmænd i nærområdet også engageret i Bøgebæk Andelsmejeri i Hylleholt. Her er et foto fra 40 års jubilæum d. 5. juli 1935. Min farfar og farmor nr. 2 og 3 fra venstre i midterste række. I midten i forreste række med hvid kjole ses min farmor Astas søster Ella. Hendes mand Poul Petersen ses bagved med hvid hat og mørk jakke.
Mine nærmeste og afslutning
Min fars liv udgik ligesom min farfar fra gården i Ebbeskov, som blev hans faste bopæl igennem hele livet. Hans liv blev landmandslivet, som blev suppleret med hestepension og rideskole, da min far og mor startede Kastaniegaardens Rideskole i midten af 60’erne. Ligesom sin far og lillebror blev han garder og var medlem og engageret i Garderforeningen i hele sit liv. Min far var i sin ungdom også en aktiv gymnast og var i 1956 med på et opvisningshold fra Præstø Amts Gymnastikforening ved De Olympiske Lege i Helsinki.
Mit liv er også formet af at have været aktiv i foreningslivet indenfor både håndbold og fodbold. Og i 1980/81 var jeg et halvt år på Idrætshøjskolen i Sønderborg. En utrolig sjov og lærerig tid. Højskolen var også i høj grad med til at forme mig som person. Karen, som jeg boede sammen med på et meget lille værelse i et halvt år, lærte jeg meget af – dvs. efter jeg begyndte at forstå hendes sønderjyske dialekt. Vi er heldigvis stadig tætte veninder.
På min mor side er der selvfølgelig også en masse driftige folk og her får vi både tyske og svenske aner ind over. Mange af de samme værdier tilsat humor, eventyrlyst, stædighed og evnen til at håndtere modgang. Ikke værst!!
Man kan da kun blive stolt over de mange forfædre, der har kæmpet en brav kamp for de værdier, vi bygger vores liv på i dag. Men disse værdier er desværre under stærkt pres fra en meget anderledes omverden lige nu. Håber vi kan stå fast og kæmpe for de værdier, som vores forfædre kæmpede så hårdt for.
Udgivet 18. marts 2025 – redigeret 26. marts 2025.
Kilder
Kristeligt Dagblad: Gudelige vækkelser var demokratiserede af Anders Raahauge 2014
Gudelige vækkelser / Gudelige forsamlinger, M295/3 Faxe Lokalarkiv
Oplevelser fra Menighedslivet af Karl N. Vinther (1895) Historisk Samfund for Præstø Amt – Aarbog 1955.
Historisk Samfund for Præstø Amt – Aarbog 1955
– og selvfølgelig min egen slægtsforskning
