Min morfar blev født d. 3. juli 1906 i Sankt Mortens Sogn i Randers. Hans fødenavn var Poul Ejnar Vinther Nielsen. Han tog senere navne forandring til Poul Winther. Min morfar døde desværre alt for ung d. 10. april 1951. Han blev syg og valgte at tage sit eget liv kun 44 år gammel. Desværre har jeg kun meget få fotos fra min morfars famlie. Kontakt mig endelig hvis du har fotos fra Vinther Nielsen familien.
Min mormor blev født d. 17. april 1909 i Natanals Sogn. Hendes far Viggo Johannesen og hendes mor Marie Johannessen, født Pedersen, boede i Woltersgade 1, 4. sal, i Sundby – København. Min mormor havde også været gift tidligere, inden hun mødte min biologiske morfar Poul Winther.
Mere om min morfar Poul Winther
Hele min morfars familie var dygtige håndværkere indenfor de forskellige fag. Min oldefar var trædrejer. Pouls brødre blev mekanikere, smede ovs. Min mor fortæller at Pouls bror Søren var utrolig dygtig til at tegne.
Min morfar gik i lære som guldsmed allerede som 14-årig. Ifølge folketællingerne først i 1921 hos guldsmed Peter Hansen, Middelgade 7. I 1925 er han blevet guldsmedesvend. Af folketællingen fra 1930 fremgår det, at min morfar nu er guldsmed hos Hejl og Lorenzen, Torvegade 1, Randers.
Poul møder sin første hustru Valborg i Randers og d. 21. april 1928 bliver han gift med Valborg Jensen (født 30. oktober 1907 i Halling Sogn). Vielsen foregår i Virring Kirke i Randers. Et år senere fødes sønnen Poul Ib Winther. Han blev født d. 22. august 1929 i Randers. Ægteskabet med Valborg holder dog ikke. Poul bliver skilt fra Valborg d. 19. september 1933. Men allerede d. 31. oktober 1932 flytter Poul til København. Poul Ib dør i 2016.
Efter flytningen til København mødte han min mormor Poula og to år senere d. 10. november 1934 blev de gift på Københavns Rådhus. Tre år senere d. 10. juli 1937 kom min mor Jette til verden.
I 1940 er bopælen Kurlandsgade 17, 4. sal. Kurlandsgade er en sidevej til Amagerbrogade. Her bor min mors halvbror Bent også, som min mormor fik i sit første ægteskab med Kaj Jensen.
Poul Winther havde sin egen guldsmedeforretning. Den hed Amager Guldsmedeværksted med adressen Sundholmsvej 60, København S. Telefonnummeret var Sundby 3448 y. Værksted ligger tæt på Kurlandsgade, hvor de boede indtil de flytter til Wittenberggade 43, København S.
Under krigen fremstiller og sælger min morfar pins med dannebrogsflag. De var meget populære. Min morfar vil gerne hjælpe sine bekendte, som låner penge af ham. Desværre betalte de ikke tilbage og butikken salget i butikken daler også. Det var en hård tid for familien.