Min tipoldefar på min fars side, Lars Kristiansen, blev født d. 20. februar 1820 i Krageborg, Orup, Roholte Sogn, Faxe. Han døde d. 30. oktober 1892 i Hugkrogen, Orup Mark, Roholte Sogn. Han blev begravet d. 5. november 1982 på Roholte Kirkegaard.
Min tipoldemor på min far side, Ane Margrethe Jørgensdatter blev født 8. september 1832 i Tystrup, Faxe. Hun døde 71 år gammel d. 20. august 1904 i Hugkrogen, Orup Mark. Ane Margrethe og Johannes far, hed Jørgen Isaksen (Isaachsen) – levede fra 1793-1866.
Lars Kristiansen og Ane Margrethe Jørgensdatter blev gift d. 22. juli 1853. Det var Larses 2. ægteskab. Hans første kone Johanne Marie Jørgensdatter, var søster til Ane Margrethe. Johanne døde 29. januar 1853 kun 33 år gammel. Lars og Johanne fik ingen børn sammen. Lars og Ane fik 11 børn, men kun 6 levede længe nok til at blive voksne.
Lars Christiansen og Ane Margrethe blev begravet i familiegravstedet på Roholte kirkegård. Gravstedet findes endnu, bl.a. takket være Karen Hansen, Vindbyholt, der nedstammer fra en bror til Lars Christiansens to koner (Johanne Marie Jørgensdatter og Ane Margrethe Jørgensdatter). Lars og Ane Margrethes gravsten er den grå i midten. Til venstre er Christian Leonhard Larsen (1870 – 1953) begravet.
Biografi Lars Kristiansen
- Hjulmand
- Vækkelsesprædikant (den gudelige vækkelse )
- Medstifter af Orup Friskole i 1865.
- Medstifter af Brøderup Højskole i 1868
- Medlem af sognerådet
- Formand for Roholte Brugsforening
Foto af elever og lærere på Orup Friskole i 1889-1890. Yderst til højre mener man, at det er Lars Kristiansen. Til venstre bagest med sort skæg står friskolens lærer Karl Schmidt.
Hugkrogen
Da Lars Kristiansen giftede sig for 2. gang flyttede han til Hugkrogen nr. 6, som var et lille husmandssted for enden af vejen. Lars lærte håndværket (karetmager og hjulmand) fra sin far Christian Leonhardt Larsen, der boede i Krageborg. Lars Kristiansen boede til sin død i Hugkrogen.
Lars og Ane Margrethes børn
Min oldefar Jens Kristian Larsen (1854 – 1934)
Min oldefar Jens Kristian Larsen var den første fødte.
Johanne Marie Larsen (1860 – 1952)
Født 25. oktober 1860 i Orup, Roholte Sogn. Ugift. Levede i store perioder af sit liv sammen med sin bror Christian Leonhardt Larsen. Ved sin død 17. april 1942 boede hun hos sin nevø, vognfabrikant Anker Ølgaard Larsen i i Orup (Orup Vognfabrik ). Anker var søn af Jacob Peter Larsen og Anna Villadsen.
Jacob Peter Larsen (1863 – 1941)
Jacob blev født d. 5. juni 1863 i Orup, Roholte. Han giftede sig i 1901 med Anna Villadsen, født d. 5. november 1874 i Ribe. Anna flyttede i 1896 fra Jylland til Orup, hvor hun fra 1896 til 1901 var lærerinde på Orup Friskole.
Jakob uddannede sig til karetmager og startede hjemme hos sin far Lars Kristiansen på Hugkrogen 6. Jacob Larsen fortsatte forretningen på ejendommen i Hugkrogen i en halv snes år, men syntes at forholdene blev for små. Han købte derfor en grund i Orup by, hvor han opførte “Orup Karosseri og Vognfabrik” – ca. 1900. Karetmagerværkstedet blev bygget først, senere blev der bygget stor beboelse og smedeværksted til.
Jacob Larsen var, foruden andre steder, nogle år i Amerika (Chicago) sidst i 1800-tallet, for at uddanne sig.
Karen Sofie Larsen (1865 – 1901)
Karen blev født d. 25. maj 1865 i Orup, Roholte. Hun blev i 1898 gift med Jens Frederik Jensen. Hun døde i barselseng (dødfødt dreng) meget ung kun 33 år gammel d. 8. august 1901 i Jyderup.
Christian Leonhard Larsen (1870 – 1953)
Christian blev født d. 24. marts 1870 i Orup, Roholte Sogn. Han forblev ugift og boede i store dele af sit liv sammen med sin søster Johanne Marie Larsen. Han døde d. 27. juli 1953 i Orup, Roholte. Christian / Kristian er begravet ved siden af sin far og mor på Roholte Kirkegaard.
Mette Kirstine Larsen (1874 – 1912)
Ane Marie Larsen (1877 – 1959)
20. januar 1877 i Orup, Roholte – 13. januar 1959 på Præstø Amts Sygehus (Fakse)
- Dødfødt Larsen (1856 – 1856)
- Hans Peder Larsen (1857 – 1858)
- Hans Peder Larsen (1859 – 1859)
- Jørgen Isak Larsen (1867 – 1870)
Lars Kristiansens far (Christian Leonhart Larsen – levede fra 1793 til 1873 ) og svigerfar Jørgen Isaksen blev grebet af den religiøse vækkelse, der fra starten af 1800-tallet spredte sig over egnen fra Vestsjælland. Derfor var det naturligt for Lars Christiansen også at tilslutte sig vækkelsen. Det fortælles at Jørgen spillede på violin, men den blev lagt på hylden i 1837.
Vækkelsen blev ført til sognet af bl.a. Jacob Hansen fisker, der tog rundt og holdt vækkelsesmøder. Han havde ellers en lille landejendom i Bisserup by (Havnevejen 62). De vakte holdt møder i en lille lund på Orup Mark tæt ved Lars Christiansens hjem.
I 1865 var Lars med til at oprette Orup Friskole i et lille stråtækt hus nær ved. Lars Christiansen var med i kredsen omkring oprettelsen af Brøderup højskole i 1868 tillige med pastor Leth i Ulse, som han søgte.
Vedr. Brøderup Højskole iflg. Peter E. Jensens bog om Gavnø: Den oprettedes i 1868 på initiativ af pastor Leth i Ulse, som Lars Christiansen og hans familie søgte i stedet for deres egen præst, og pastor Brandt i Rønnebæk, samt gårdmændene: Jens Olsen, Sjolte. Niels Larsen, Stenstrup. Hjulmand Lars Christiansen, Orup. Desuden medvirkede forpagter Ovesen i Højsterup. Dengang hed skolen “Frederik d. 7.s Minde”.
Hugkrogen 6, Orup blev samlingssted for de vakte, og Lars drev herfra en betydelig virksomhed som hjulmand og karetmager. Især havde han succes med små lette fjedervogne. Han drev også en udstrakt missionsvirksomhed. De fleste af de vakte, her i blandt også Lars selv, tilsluttede sig det grundtvigske livssyn. I en lille skov tæt ved hjemmet arrangerede han sommermøder, hvor kendte mænd talte. Han beklædte også tillidshverv, som f.eks. formand for brugsforeningen og sognerådet.
Lars blev nær ven med pastor Leth i UIse, som familien søgte i stedet for sognets egen præst. Han trak sig med tiden noget tilbage fra møderejserne, da hans erhverv krævede ham mere og mere for at kunne ernære den voksende familie.
Med friskolen gik det efterhånden sådan, at kredsen sluttede sig til Stevns Frimenighed. Med årene ebbede interessen for Orup Friskole ud, og i 1941 måtte den lukke på grund af mangel på elever.
Omkring 1840 delte bevægelsen sig i to. Dels i en indremissionsk retning, som var en fortsættelse af den inderlige fromheds pietisme, og dels en i mere folkelig grundtvigsk retning. Det er den sidste, som Stevns Valgmenighed tilhører, mens den anden retning i dag ofte kaldes den højrekirkelige eller indremissionske.
Kilder:
Hoeng-haslev-faxe-lokalt.dk, arkiv.dk
Læs mere – links
