Ebbeskov

Her kan du læse om de steder, dvs. byer og gårde, som min slægt har boet i. Jeg starter med min slægtsgård og byen Ebbeskov.

Slægtsgården i Ebbeskov

Min fødegård i Ebbeskov ved Faxe (Fakse) har været i slægtens eje siden 1884, hvor min oldefar Jens Kristian Larsen købte gården. Gården var oprindeligt en fæstegård – senere arvefæstegård under Vemmetofte Kloster Gods. 

2004 Min bror Jørgen-Henrik og min svigerinde Lisbeth Larsen overtager min fødegaard Kastaniegården og ridecenteret Kastaniegårdens Ridecenter – nu Faxe Ridecenter (nyt vindue)

2004 – 1962 Min far Jørgen Bent Larsen og min mor overtager gården. I 1965 starter min mor og far med hestepension. Det udviklede sig igennem årene til Kastaniegårdens Ridecenter. 

 1962-1924 Min farfar Jens Aage og farmor Asta Larsen køber gården.   

JensAageKirstenGreteGården

1924-1884 Min oldefar Jens Kristian Larsen og oldemor Birgitte Charlotte Larsen køber gården fra Johanne Poulsdatter/Poulsen d. 1. april 1884.  Foto viser det ældste foto af gården med Birgitte i front med sine børn og tjenestefolk. 

Ejere udenfor Slægten

1884 – 1883 Johanne Poulsdatter (enke efter Anders Christiansen) driver gården videre i et år. 

1883 – 1862 Anders Christiansen får Arvefæsteskøde for Matr. 4 i Ebbeskov d. 12. maj 1863. Uddrag af starten af skødet:  
Underskrevne Hans P. Poulsen i Skuderløse tilstaaer og herved vitterliggjør, at ligeseom jeg ved den i Gjenpart hoshæftede Mageskiftecontract af 23 Februar 1862 har solgt og overdraget til Gartner Frederiksen den mig efter Auctionsovertagelse af 12 Januar 1857 tilhørende Hovedparcel af Gaarden Matr No 4 i Ebbeskov, saaledes skjøder og overdrager jeg herved bemeldte Hovedparcel til Anders Christiansen, der ved den ligeledes hoshæftede Magiskiftecontract af 13 Novbr: f.A. (forrige år) har tilforhandlet sig den af Gartner Frederiksen erhvervede Ret til at erholde Skjøde paa benævnte Eiendom.

 Anders Christiansen dør d. 11. oktober 1883 og hans enke Johanne Poulsdatter driver gården videre. 

1862-1862 Gartner Frederiksen: Skøde indgået d. 23. februar 1862. 

1856-1862 Hans Peder Poulsen (søn af Poul Larsen) 

1856-1856 Poul Larsen, Bedstrup, Saltø, køber gården i Ebbeskov på Vemmetofte Klosters auktion d. 23. juli 1856. Gården overgår fra at være fæstegård til arvefæstegård under Vemmetofte Kloster. Poul Larsen overdrager herefter gården til sin søn Hans Peder Poulsen.

1856-1828 Lisbeth Pedersdatter (enke efter Hans Nielsen). Gården drives af deres to sønner, Jens Hansen, født 1814 eller Hans Hansen, født 1816. 

1828-1812 Hans Nielsen. Hans overtager gården, Matrikel 4, efter sin far Niels Olsen, da han dør. 

Hans Nielsen dør d. 13. juni 1828 kun 47 år gammel. 

1812- Niels Olsen. Niels er født i 1742 og er fæstebonde under Vemmetofte Kloster og medlem af den Hoveriforening Vemmetofte Kloster. Hoverieforeningen blev dannet 17. marts 1792 og bestod af 84 bønder i alt i byerne: Vibede, Smerup, Taagerup, Store Torøje, Lille Torøje, Spjellerup, Lille Spjellerup, Holtegaard, Ebbeskov, Stubberup og Kissendrup. 

Scroll to Top